image fp4Kontakt os:

Log på

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

Lovgivning

I Danmark har vi dog en lang tradition for, hvordan foreninger er bygget op, således at langt de fleste foreninger har vedtægter, generalforsamling, bestyrelse, frivillige og eventuelt en daglig leder eller andre ansatte. Puljer og fonde kan desuden stille krav om, at en forening har vedtægter og eksempelvis er demokratisk opbygget.

Allerede i slutningen af 1700-tallet opstod de første private, velgørende sammenslutninger, men det var først for alvor med Grundloven i 1849, at vi i Danmark fik foreningsfrihed. I Grundloven står der i § 78, at ”Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed” og ”ingen forening kan opløses ved en regeringsforanstaltning”. Det er dog ikke tilladt at danne foreninger om strafbare handlinger og andre ulovligheder. Der findes, ud over Grundloven, ingen egentlig lov om foreninger i Danmark, der stiller specifikke krav til, hvordan en forening skal styres eller drives for at være lovlig.

Foreningernes retstilstand er derfor fastsat efter almindelig logik, sædvaner og praksis samt lovgivning fra andre områder såsom persondataloven, regler om erstatningsansvar og eventuelt medarbejderansvar. Det, som styrer og bestemmer over foreningen, kan derfor være egne vedtægter, men der er heller ingen formelle krav til vedtægterne, så det er op til den enkelte forening, hvad der skal stå i dem.

Hvem må yde frivilligt arbejde?
Alle har ret til at udføre frivilligt arbejde, men hvis du modtager arbejdsløshedsdagpenge, efterløn eller overgangsydelser, skal du være opmærksom på reglerne. Vi anbefaler, at du altid snakker med din A-kasse eller sagsbehandler om din deltagelse i frivilligt arbejde.

Nogle former for frivilligt arbejde medfører træk i arbejdsløshedsdagpenge og efterløn time for time. Andre opgaver må du udføre i gennemsnit fire timer pr. uge, mens du i en lang række opgaver må yde lige så mange timers frivilligt arbejde pr. uge, som du har lyst til.

Du skal især være opmærksom på, at du som udgangspunkt kun må udføre frivilligt arbejde i en frivillig organisation, forening eller lignende, som er frivilligt grundlagt, og hvis primære formål ikke er at skabe overskud. Det er uden betydning, om organisationen helt eller delvist er finansieret af offentlige midler.
 
Frivilligt arbejde bliver delt op i tre kategorier med hver deres regler. Det er din A-kasse, der endeligt tager stilling til, hvilken kategori dit frivillige arbejde tilhører:

Kategori 1
Frivillige aktiviteter, der kan udføres uden fradrag. Det vil sige, at der ikke er nogen begrænsninger i dine muligheder for at udføre denne type frivilligt arbejde.

Denne kategori gælder frivilligt, ulønnet arbejde, der ikke kan udbydes som almindeligt arbejde.

Eksempler:

  • Besøgsven
  • Arbejde i sociale cafeer og væresteder, som vedrører almindelige forefaldende aktiviteter
  • Tøjsortering og ekspedition i genbrugsbutikker
  • Rådgivning, der ikke kræver eller forudsætter særlig uddannelse
  • Lettere omsorgsarbejde, fx aflastning af pårørende til syge i eget hjem
  • Særlig indkøbshjælp eller ledsagelse til indkøb

Kategori 2
Frivillige aktiviteter, der kan udføres i op til 15 timer om ugen uden fradrag ( for en prøveperiode frem til udgangen af 2016). Denne kategori gælder arbejde, der kan udbydes som lønarbejde.

Eksempler:

  • Socialrådgiver i et krisecenter
  • Jurist i retshjælp
  • Rådgivning, der kræver eller forudsætter en særlig uddannelse
  • Egentlig pleje af fx ældre, syge eller handicappede i vedkommendes eget hjem, som en offentlig myndighed ikke er forpligtet til at udføre

For ulønnet arbejde i denne kategori gælder som sagt, at det kan udføres i op til 4 timer om ugen uden fradrag (taget som et gennemsnit over en udbetalingsperiode). Hvis du arbejder i flere timer, kan det medføre et træk i dagpenge eller efterløn.

Kategori 3
Frivilligt arbejde vedrørende primær drift og vedligeholdelse medfører altid fradrag.

Ved primær drift forstås arbejde, der er med til at sikre organisationens overordnede, administrative drift. Det kan f.eks. være personaleadministration og økonomi- og organisationsstyring. Primær drift er også arbejde, som en offentlig myndighed er forpligtet til at udføre. Det kan for eksempel være udbringning af mad til ældre hjemmeboende.

Ved vedligeholdelse forstås arbejde, der sikrer, at de fysiske rammer er i orden, f.eks. maling af lokaler og rengøring.

Når du udfører ulønnet arbejde, som er primær drift, vil det altid medføre fradrag i dine arbejdsløshedsdagpenge og i din efterløn.

Der er undtagelser, og her følger eksempler på primær drift, som ikke medfører fradrag:

  • Mindre administrative opgaver
  • Arkivarbejde
  • Arbejde i omstilling
  • Receptionistopgaver
  • Mindre koordineringsopgaver
  • Ved indsamling
  • Koordination og formidling af frivilligt arbejde
  • Sammensætning af vagtplaner for frivillige
  • Bogholderi og revision i mindre foreninger

Rådighedsforpligtelsen
Når du er på arbejdsløshedsdagpenge, skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Deltagelse i frivilligt arbejde ændrer ikke ved rådighedsforpligtelsen.

Når du modtager efterløn, skal du ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Førtidspension, sygedagpenge, kontanthjælp og folkepension
Hvis du modtager førtidspension, sygedagpenge, kontanthjælp eller folkepension, er der som udgangspunkt ingen restriktioner for at være frivillig. Dog er der nogle forhold, du bør være opmærksom på. Dem kan du læse mere om her.

HUSK
Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Du har oplysningspligt over for kommunen, derfor skal du oplyse, om du deltager i frivilligt arbejde. Snak med din A-kasse eller din sagsbehandler om deltagelse i frivilligt arbejde.

Læs mere her
Reglerne er komplicerede, og ovenstående gennemgang dækker kun hovedpunkterne. Du kan læse meget mere om reglerne i denne pjece, som Center for frivilligt socialt arbejde har udgivet.