Ungdommens Røde Kors Ferielejr

I en hel uge kan du som frivillig give børn og unge en oplevelse for livet. Hvert år er frivillige med til at give en sommerferie for 1.400 børn og unge i hele Danmark.

Her bliver de set, hørt, heppet på og holdt i hånden. Ferielejr er for de børn og unge, der har et særligt behov for en ferieuge fyldt med gode oplevelser. Det kan af være af økonomiske, sociale, familiære, psykiske, fysiske eller andre årsager.

Ferieminder for livet
Ferielejrene er ikke kun en stor oplevelse for børnene. De frivillige får et fantastisk sammenhold, og du vil kunne se og mærke den forskel, du gør i løbet af ugen. Du kan præge børnene og de unge i en retning, der giver dem håb og en tro på sig selv i en hverdag, der kan være svær. Du kan være med til at opbygge drømme, håb, venskaber og gode oplevelser, som alle børn og unge fortjener og har brug for.

Frivilligcenter Silkeborg | Skoletorvet Estrupsgade 4, 1. sal | 8600 Silkeborg
Tlf.: 8682 0098 |  kontakt@frivilligcenter-silkeborg.dk