Them Pensionistforening

Them Pensionistforening

Er du glad for banko og spændende udflugter i hyggeligt selskab er Them Pensionistforening måske noget for dig. Mandag i lige uger er der banko på programmet og humøret er højt når der spilles om alt fra frugt og chokolade til vin og flæskestege. Hvert år arrangeresbåde en løvspringstur, samt en sommer- og juletur, som byder på spændende oplevelser og god mad. Foreningen har blandt andet besøgt Venø og Sneglehuset i Thyborøn og hvert år ved juletid lejes en bus og foreningen tager til Tyskland for at handle lækkerier. Juletiden markeres desuden med en julefrokost, hvor der serveres øl og vand, smørrebrød og julekager og hvor medlemmerne både spiller banko og amerikansk lotteri.

Særlige forhold

Der har ikke nogen fast kørselsordning, men der er tradition for, at medlemmerne hjælper hinanden til og fra foreningen, hvis der er behov for dette. Pensionistforeningen er glad for at få nye medlemmer og du er meget velkommen til at stikke hovedet indenfor i de hyggelige lokaler.

Contact

  • Hanne Jensen
  • 86 84 76 02
  • Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Frivilligcenter Silkeborg | Skoletorvet Estrupsgade 4, 1. sal | 8600 Silkeborg
Tlf.: 8682 0098 |  kontakt@frivilligcenter-silkeborg.dk