Kontaktfamilie til flygtninge under Dansk Flygtningehjælp

DFH Frivillignet Silkeborg - en del af Dansk Flygtningehjælp, har en lokal netværksfamilieaktivitet i Silkeborg.

Vi engagerer danske familier som netværksfamilie til nytilkomne flygtninge og migranter i Silkeborg Kommune. Dette gøres i samarbejde med Sprogcenter Midt, Silkeborg.

Hvis du og din familie har lyst til at tage imod nye danskere og lære en anden kultur at kende indefra, samt hjælpe dem ind i dansk kultur og sprog så kontakt DFH Frivillignet Silkeborg.

Det er op til dig og din familie, hvor meget tid I vil lægge i funktionen som kontaktfamilie. Dog forventes et møde mindst én gang om måneden, gerne oftere. Ligeledes forventes at kontakten opretholdes mindst 1 år, gerne længere.

For hele familien:

Alle familietyper kan være med! Om du er kernefamilie, ung, enlig, midt i livet, ældre eller bedsteforældregenerationen. Din alder og civilstatus er ikke afgørende!

Flere småbørnsforældre giver udtryk for, at de gerne vil gøre en forskel for andre, men at det kan være svært at finde tiden til at engagere sig som frivillig. Som netværksfamilie til flygtninge har også børnefamilierne et alternativ til, hvordan man kan være frivillig - uden at mor eller far tager væk en lørdag eller hverdagsaften og dermed er adskilt fra resten af familien.

Som netværksfamilie til flygtninge vil I få spændende oplevelser sammen og et helt privat indblik i, hvordan familielivet udfolder sig hos en flygtningefamilie i Silkeborg. I vil også opleve vores eget land, by og kommune set med fremmede øjne.

Contact

  • Karin Hauge
  • Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Frivilligcenter Silkeborg | Skoletorvet Estrupsgade 4, 1. sal | 8600 Silkeborg
Tlf.: 8682 0098 |  kontakt@frivilligcenter-silkeborg.dk