Girltalk

Gennem gratis og anonym chat- og SMS-rådgivning, samtalegrupper samt psykologsamtaler og foredrag hjælper og støtter vi unge piger i alle de udfordringer og valg, der følger med i et ungt liv. På GirlTalk kan man tale om det hele – alt fra kropslige forandringer, problemer med forældre, lavt selvværd og ensomhed til selvmordstanker, selvskade og spiseforstyrrelser. 

Frivillighed er kernen i GirlTalks arbejde, og vores hjertesag er pigers trivsel. GirlTalk.dk har ca. 200 frivillige, hvoraf 125 er rådgivere. Vi udvælger vores frivillige nøje, så vi er sikre på, de har kompetencer til at varetage en rådgivningsfunktion. Derfor er de fleste af vores frivillige enten studerende eller færdiguddannede indenfor pædagogik og psykologi. De frivillige svarer på spørgsmål, rådgiver og guider alle piger, der skriver ind til vores SMS- og chatrådgivning - ingen problemer er for små, og alle spørgsmål er velkomne.

Rådgivningen har åbent hver aften:

Søndag - Torsdag: kl. 18.30-22.30

Fredag - Lørdag: kl. 19.00-21.00

Frivilligcenter Silkeborg | Skoletorvet Estrupsgade 4, 1. sal | 8600 Silkeborg
Tlf.: 8682 0098 |  frivilligcentersilkeborg@gmail.com