Aktivitetscentret Rosengårdcentret
Aktivitetscentret Rosengårdcentret byder på en masse spændende aktiviteter. Foreningen låner sine dejlige lokaler ud til forskellige aktiviteter og arrangementer, og hjælper også gerne med at starte nye tiltag op, der kan være til glæde og gavn for Silkeborgs ældre borgere. Af spændende aktiviteter kan nævnes boccia, knipling, tysk - og engelsk undervisning, træarbejde, bridge, madhold, blomsterbinding, gymnastik og meget, meget mere. Der er i alt 65 aktiviteter om ugen, så der er helt sikkert også noget for dig. Foreningen ønsker at være stedet hvor pensionister, herunder også efterlønnere og førtidspensionister, kan give hinanden en indholdsrig hverdag i en atmosfære af livsglæde og respekt. Kom endelig forbi til en snak. Der er informationsmøde den første mandag hver måned.