Aktion Børnehjælp

Aktion Børnehjælp er en selvejende institution, og dens hjemsted er Allerød Kommune.

Den har i tidernes morgen arbejdet under navne som ”Abbe Pierres Klunsere” og ” Mother Teresas Medarbejdere”. Det er stadigvæk et af målene at udbrede deres arbejde, tanker og ideer.

Inden for Aktion Børnehjælp findes der et fadderskabsprogram, tre genbrugsbutikker og fem tæppecentre rundt om i landet, hvor man samler, pakker og sender alle de hæklede og strikkede tæpper og trøjer, der laves af flittige hænder landet over.
Et dukkemuseum og et galleri er også tilknyttet foreningen.

Her i Silkeborg er der en genbrugsbutik, hvortil der er knyttet en det ”strikkedamer”. Alle pengene der kommer ind her i butikken, er øremærkede til et bestemt pigeprojekt i Indien. Et sted for unge piger mellem 10 og 18 år, som har været misbrugt eller på anden måde været udsat for misrøgt. Her bliver der sørget for mad, omsorg, uddannelse m.m.

Butikken er også sponsor for en enkelt pige i Indien, således at hun har mulighed for skolegang og dermed får en uddannelse. Aktion Børnehjælp har siden 1965 formidlet hjælp til titusindvis af nødlidende børn i Indiens slumkvarterer og landdistrikter.

Kontakt

  • Mona Jensen
  • 21566049
  • Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Frivilligcenter Silkeborg | Skoletorvet Estrupsgade 4, 1. sal | 8600 Silkeborg
Tlf.: 8682 0098 |  kontakt@frivilligcenter-silkeborg.dk