image fp4Kontakt os:

Log på

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

Virksomheder

Samarbejde mellem virksomheder og foreninger

Mulighederne er mange, men det kræver ressourcer at starte et samarbejde og at vedligeholde det. Der er stor forskel på tanke- og arbejdsgange i virksomheder og foreninger, og dermed visse faldgrupper og en række spørgsmål, som er vigtige at være opmærksom på, inden I indgår et samarbejde – særligt hvis samarbejdet ikke blot handler om pengedonationer eller donationer af udstyr og inventar

Er din virksomhed interesseret i at støtte det frivillige arbejde eller at indgå samarbejde med en frivillig social forening?

Hvad kan vi samarbejde om – og hvorfor?
I de seneste år er der kommet mere og mere fokus på samarbejde og partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Det kan fx være pengedonationer eller donationer af IT, kontorartikler eller møbler – men det kan også være virksomhedens medarbejdere, som bruger deres fritid eller arbejdstid på at hjælpe foreningen. Medarbejderne kan fx deltage i enkeltstående aktiviteter, hvor de deltager i et arrangement, hjælper med at male og renovere foreningens lokaler, arrangerer et virksomhedsbesøg eller afholder et kursus for foreningens frivillige. Medarbejderne kan også varetage løbende opgaver, hvor de i højere grad indgår i foreningens drift ved at hjælpe foreningen med IT, kommunikation og PR, fundraising, økonomisk og juridisk bistand eller ligefrem bliver lektiehjælpere eller deltager i værestedets daglige drift.

For virksomheden er der dog flere gode grunde til at indgå samarbejde med frivillige sociale foreninger. Virksomheden tager et socialt ansvar og styrker både arbejdsmiljø og image - og bliver dermed mere attraktiv som arbejdsplads. Undersøgelser fra ind- og udland viser, at virksomheden:

  • får gladere og mere engagerede medarbejdere
  • bedre kan tiltrække og fastholde medarbejdere
  • forbedrer virksomhedens omdømme eller image
  • opnår lokal forankring
  • øger konkurrencekraften og styrker bundlinjen

Foreningen kan derimod få adgang til:

  • nye kompetencer og muligheder
  • nye og anderledes frivillige
  • netværk & alternativ finansiering

Konsulentbistand til samarbejdet
I frivilligcentret ønsker vi at medvirke til et øget samarbejde mellem virksomheder og frivillige sociale foreninger, fordi vi tror, at det skaber nye muligheder – både for virksomheden, for foreningen og ikke mindst for borgerne.

Vi står til rådighed med konkret hjælp og sparring. På et møde eller i et konsulentforløb kan vi fx komme ind på:

  • Hvad er jeres motivation, og hvad vil I opnå?
  • Hvornår er samarbejdet en succes?
  • Hvad kan virksomheden tilbyde foreningen og omvendt?
  • Hvad vil I samarbejde om?
  • Hvordan hænger samarbejdet sammen med målsætninger og værdier?
  • Hvordan organiserer og plejer I samarbejdet?
  • Bør I udarbejde en samarbejdsaftale?
  • Hvordan vil I evaluere samarbejdet?