image fp4Kontakt os:

Log på

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
  • Hvorfor frivillig?
    Hvorfor frivillig? Mere end en tredjedel af danskerne bruger en del af deres fritid på frivilligt arbejde. Frivilligcentrene gør det nemt at finde det rette frivilligjob.
    Læs Janns historie
  • HVORFOR FRIVILLIG?
    HVORFOR FRIVILLIG? Arne fik plads derhjemme, og besluttede derfor at blive voksenven.
    Læs Arnes historie
  • FORENINGS-OPSTART
    FORENINGS-OPSTART Da Lene ville starte en ny forening, fik hun hjælp af frivilligcenteret.
    Læs Lenes historie
  • Sociale Priser
    Sociale Priser Frivilligcenter Århus blev torsdag d. 30. september inviteret til uddelingen af Kronprinsparrets Sociale Priser 2010.
    Læs mere
  • Youtube Video
    Youtube Video De danske frivilligcentre har fået lavet en fed promotion-video
    Se vores video
  • Hjælp og rådgivning Find den forening der kan hjælpe dig
  • Find et frivilligt job Frivillige jobs i lokalområdet
  • Nyheder Nyt fra den frivillige verden
  • Kalender Find events for frivillige og foreniger

Kronprinsparrets Sociale Priser

Frivilligcenter Århus inviteret

kronprinse

Formålet med arrangementet var at belønne arbejdet med socialt udsatte og sårbare grupper,

Frivilligcenter Århus blev torsdag d. 30. september inviteret til uddelingen af Kronprinsparrets Sociale Priser 2010. Bikubenfonden var vært ved selve arrangementet, der foregik i Den Sorte Diamant i København. Formålet med arrangementet var at belønne arbejdet med socialt udsatte og sårbare grupper, og i den forbindelse uddelte Kronprinsparret to sociale priser på hver 50.000 kr. samt Den Store Sociale Pris på 500.000 kr. Louise Morell, leder ved Frivilligcenter Århus, udtaler i den forbindelse: ”Det er første gang i Bikubenfondens historie, at det sociale område får så stor en pris, og her ved Frivilligcenter Århus hilser vi naturligvis dette nye fokus på støtte til de socialt udsatte velkommen”.

Det var Landsforeningen af Væresteder, der modtog hovedprisen for deres arbejde for og med hjemløse. Foreningen blev etableret tilbage i 1998, og omfatter i dag 105 væresteder over hele landet. Formålet med foreningen er at sikre socialt udsatte borgere fristeder med mulighed for socialt samvær samt støtte i forhold til de udfordringer, som værestedets gæster møder i hverdagen. Siden Landsforeningen af Væresteder blev dannet, har foreningen gennemført succesfulde arrangementer som f.eks. ’Udsatte Legene 2009’, hvor verdens største idrætsstævne for socialt udsatte blev afholdt i Odense. De øvrige priser tilfaldt Baglandet, et rådgivningscenter og mødecenter i København, som støtter børn og unge, der har været anbragt uden for hjemmet. Den anden pris modtog værestedet Amarngivat, der i Tasiilaq i Østgrønland har skabt en tryg base for unge i alderen 5-14 år. Udover at fungere som værested for børn og unge, kan huset samtidig fungere som nødherberg, hvor børn eller børnefamilier har mulighed for at overnatte, hvis der opstår akutte situationer.

Prisuddelingen foregik med et særligt fokus på børn og unge, og i løbet af eftermiddagen overværede gæsterne en række interessante indslag omhandlende børn og unges trivsel i Danmark. Det var alt i alt en festlig lejlighed, hvor Århus var godt repræsenteret både med folk fra den frivillige sociale verden samt med borgmester Nicolai Wammen og Rådmand Laura Hay.